Hvordan udfører jeg istikhaarah?
Vejledningsbønnen (salat- al-Istikharah) og dens resultater
Spørgsmål:
Jeg har modtaget en række frierier, og jeg ønsker at søge Allahs vejledning i at vælge den bedste iblandt dem. Hvordan udfører jeg vejledningsbønnen (salat al-istikharah), og hvordan genkender jeg dens resultater?
Svar:
Muslimer er forpligtede til at søge vejledning fra Allah især i afgørende sager såsom ægteskab. Profeten, må Allahs fred og velsignelser være over ham, plejede at udføre (istikharah) og lærte sine ledsagere, hvordan de skulle udføre det. Jaber ibn ‘Abdullah, må Allah være tilfreds med ham, berettede at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være over ham) sagde: ”Hvis nogen af jer har til hensigt at foretage en sag/valg, skal han udføre en frivillig to rak’a bøn og sige, ‘O Allah! Jeg søger Din Vejledning fra Din Viden og Styrke af Din magt, og jeg beder for Dine Store Velsignelser for sandelig Du er i stand og jeg er ikke; Du ved og jeg ved ikke, og Du kender det usete. O Allah! Hvis Du ved at denne sag er god for mig i min religion, liv og det hinsidige (eller sig, ‘hvis det er bedre for mine nuværende og senere behov) så afgør det for mig, gør det let for mig og velsign mig med det. Og hvis Du ved at denne sag er skadelig for mig i min religion, liv og det hinsidige (eller sig, ‘hvis det er værre for mine nuværende og senere behov), så hold det væk fra mig og hold mig væk fra det, og afgør for mig det gode, hvor end det er og gør mig tilfreds med det.’ Derefter sagde Profeten: ‘Og nævn så dit behov’” [Bukhari].
Transliterationen af bønnen:
”Allahumma inni astakheeroka bi ilmik. Wa’astaq-diroka biqodratik. Wa’as’aloka min fadlikal-adhim. Fa’innaka taqdiru wala aqdir. Wat’a lamo wala-‘a lam. Wa’anta-‘allamul ghuyoob. Allahumma in kunta ta lamu anna (hathal-amra*) khayrul-lee fi deenee wama ashi wa ajila amri wa’ajilah, faqdorho lee, wayassirho lee, thomma-barik lee fih. Wa’in konta ta lamo anna (hathal-amra*) sharrul-lee fi deenee. Wama ashi. Wa ajila amri. Wa’ajilaho. Fasrifho annee. Wasrifnee anh. Waqdur leyal-khayr haytho kan. Thomma ardini bih.”
Denne hadith illustrerer måden hvorpå man udfører (istikharah) ved at udføre to rak’a frivillig bøn (man bør ikke udføre den i løbet af de obligatoriske bønner) i tider, hvor det ikke er forbudt at bede med intentionen om at søge vejledning fra Allah.
Meningen med ”at nævne hans behov” er at sige: ”O Allah! Hvis Du ved at mit ægteskab med den-og-den er godt for mig i min religion… og hvis Du ved at giftes med ham er dårligt for mig…” Hvad du bør gøre er enten at vælge den person, du mener, er bedst egnet til/for dig og derefter udføre (istikharah) bønnen eller udføre en [separat] bøn for hver af dine bejlere, hvis du ikke kan vælge imellem dem.
(Istikhara) bøn har ingen åbenlyse resultater; snarere, handler det om at overlade sagen til Allah Den Almægtige. Hvis det er godt vil Allah gøre det let, ellers vil Han holde det væk fra dig, og kompensere dig med det, der er bedre og gøre dig tilfreds med det.
Ovenstående svarer på spørgsmålet og Allah den Almægtige ved bedst.
På dansk af oversættelsesgruppen – Fatwa fra dar-alifta.org
Må man stå helt alene bag en række i gruppebøn?
Ene-bøn bag en række
Spørgsmål
Er det gyldigt, hvis man beder alene (al salaatu munfaridan) bag en række pga. mangel på plads i rækken foran? Og er det tilladt i sådan et tilfælde at hive en person tilbage, så de kan stå sammen bag rækken.
Svar
Af Fatwa rådet
Man kan bede alene på to måder, ene-bøn kan enten være i absolut eller i begrænset betydning. Ene-bøn i absolut betydning er anderledes fra gruppe-bøn, hvilket blev nævnt af profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham og sin familie: ”gruppe-bønnen overgår ene-bøn med 27 grader” (der er enighed om beretningen, som er berettet af ibn ´umar, Allahs tilfredshed være med dem begge). Hvis bønnen finder sted i den begrænsede betydning, som er det, der bliver omtalt i spørgsmålet, bør den blive omtalt som ”ene-bøn bag en række”.
Ene-bøn bag en række
Det er gyldigt for en person at stå alene bag en række, hvis han har en undskyldning, såsom der ikke er andre til at bede og stå med ham. Hvis der ikke er en undskyldning tilstede, vil det være makruuh at bede alene bag en række. Bønnen vil dog i sådan et tilfælde stadig være gyldig. Dette kommer af en beretning, som er formidlet af Bukhari på vegne af Abu Bakrah, må Allah være tilfreds med ham, som sagde, at han begyndte at følge profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, i hans salaah, da han var i (rukuu´), derfor gik han også i rukuu´før han nåede rækken. Efterfølgende nævnte han dette for profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, som sagde: ”må Allah forøge din varsomhed, men gentag det ikke.” Lærde har fra denne beretning udledt, at det ikke er nødvendigt for en person, som står alene i en række i gruppe-bøn at gentage sin bøn (salaah). De har også konkluderet, at det der nævnes i beretningen i al-Tirmidhis samling af Wabsah ibn Mu´bad, må Allah være tilfreds med ham, der går på, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, beordrede en mand til at gentage sin bøn (salaah), da han så ham værende i gang med at udføre bønnen alene bag rækken, kun var ment som en opfordring/anbefaling (og dermed ikke en forpligtigelse). Dette er med til at skabe overensstemmelse mellem de to beretninger.
Men al-hanabilah [følgere af Hanbali rets-skole] har det standpunkt, at ene-bøn bag en række i en hel rak´ah uden undskyldning er ugyldigt. De anser derfor gentagelsen for værende en forpligtigelse, og de baserer dette på beretningen af Wabsah.
Der er forskellige holdninger, for hvad angår den, som ikke kan finde plads i rækken foran:
Maliki rets-skole fastholder, at en person, som ikke kan finde plads i rækken, skal stille sig alene bagved uden at trække en person tilbage fra rækken foran til at stå med ham. Dette skyldes, at han ikke skal forhindre andre i den fordel, der er ved at stå i rækken foran. Dette er også en position i shafi´i rets-skole – citeret fra Imam Shafi´i i al-Bayuti, og var den fatwa, som al-Qadi al-Tayyeb udstedte. Al-Malikiyyah (følgere af Maliki rets-skole) sagde derudover, at hvis personen forsøger at trække en fra rækken tilbage, skal man nægte og ikke lade sig trække tilbage. Dette er også positionen hos al-Kamaal bin al-Hammaam i Hanafi-retsskole.
I Hanafi rets-skole og standpunktet i shafi´i rets-skole er det dog anbefalet (mustahab) at trække en fra rækken foran tilbage, men kun hvis det forventes, at personen foran vil acceptere at blive trukket tilbage. Hvis ikke, bør han lade være for ikke at skabe konflikt.
I Hanbali rets-skole skal personen, hvis det kan lade sig gøre, stille sig til højre for Imamen. Idet dette vil have været pladsen for ham, hvis han var den eneste, der skulle bede med Imamen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må han gerne indikere til en i rækken foran om at stå med ham. Hvis det ikke kan lade sig gøre, beder han ene-bøn alene bag rækken. Det anses som værende ildeset (makruuh) at hive (ved at tage fat i personen) en person fra rækken tilbage. Ahmad og Ishaaq fandt det stødende, fordi man ikke får personens tilladelse forinden.
Konklusion
Ene-bøn (al-salaatu al-munfarida) bag en række, når der ikke er andre muligheder, er gyldigt ifølge alle lærde. De, der tillader at man trækker en person fra rækken foran tilbage, sætter som betingelse, at man ved på forhånd, at personen ikke vil have noget imod det. Derfor fastholder vi, at tilladelsen er betinget af persons accept. Hvis personen, som udfører ene-bøn bag en række, ikke ved om personen i rækken foran vil acceptere, bør han undgå at trække ham tilbage ud af respekt for uenigheden mellem rets-skolerne og for ikke at skabe konflikt (fitna)
På dansk af oversættelsesgruppen – Fatwa fra Dar-alifta.org.
Skal man stille sig i lige rækker i gruppebøn?
Og må man tage børn med i moskéen?
Lige rækker
Spørgsmål
Det første spørgsmål: Det drejer sig om det at stille sig i lige rækker i (al-salaah). Er der beretninger om dette?
Det andet spørgsmål: Er det tilladt at tage børn med i moskéen?
Svar af Fatwa Rådet
Det er blevet overleveret gennem den ædle profetiske tradition (sunnah) mange beretninger, der drejer sig om at stille sig i lige rækker. Nogle af disse beretninger findes i de to autentiske værker (al-sahiihayn) og andre i de øvrige beretningsværker.
Hvad angår de beretninger, som er kommet i de to autentiske værker (al-sahiihayn), finder vi beretningen af Anas Ibn Malik, Må Allah være tilfreds med ham. Anas beretter, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde: ”stil jer i lige rækker, for lige rækker er en del af bønnens udførelse”.
Anas, må Allah være tilfreds med ham, beretter også, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde: ”lav lige rækker, for jeg kan sandelig se jer bag min ryg”
I de autentiske værker (al-sahiihayn) finder vi også beretningen af al-Nu´maan bin Bashiir, må Allah være tilfreds med ham, der beretter, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde: ”Stil jer i lige rækker, ellers vil Allah skabe uenighed mellem jer”.
Imam Muslim berettede på vegne af Abu Mas´uud, må Allah være tilfreds med dem begge, at Ibn Mas´uud sagde, at profeten, må Allahs velsignelse og fred være med ham og sin familie, plejede at stryge vores skuldre, mens han sagde: ”stil jer lige og bliv ikke uenige, for så vil jeres hjerter strides”.
Imam Abu Dawuud overleverer i sine profetiske beretninger (sunan) beretningen med en autentisk beretningskæde af ibn ´umar, må Allah være tilfreds med dem begge, der siger, at Allahs sendebud, Allahs velsignelse og fred være med ham og sin familie, sagde: ”stil jer i rækker, skulder til skulder, luk afstandene/hullerne, læn jer op af jeres brødres arme og lad ikke en plads være til satan, og den der forbinder en række, vil Allah skabe en forbindelse til ham, og den som bryder en række, vil Allah bryde forbindelsen til ham”.
At stille sig i en lige række kan have to betydninger, begge er udledt af de ovennævnte beretninger.
Den første betydning: en lige række i en bogstavelig betydning, som opstår ved, at dem i rækken stiller sig op i en ret lige linie, således at ingen af de bedende (al-musalliin) stiller sig foran de andre.
Den anden betydning: en lige række i en overført betydning, som handler om, at man lukker afstanden og hullerne i rækken, således at der ikke er mellemrum i rækken.
De lærde er enige i, at det at stille sig i lige rækker er blandt de bekræftede profetiske traditioner (al-sunnan al-muakkadah) mht. fælles-bøn (salat al-jamaa´ah).
Følgerne af Hanafi rets-skole (al-hanafiyer) og andre har endda den position, at det er obligatorisk (wajib) for imamen. Det er dog vigtigt, at man opfordrer andre til at stille sig i lige rækker på en hensigtsmæssig og kærlig måde, især efter vidensniveauet er faldet nu om dage. Faldet i vidensniveauet kræver mere blidhed blandt mennesker med henblik på at belære dem og give dem forståelse. Men dette betyder ikke, at det er en del af det oprindelige formål med bønnen (almaqsuud min al-salaah), som er et bevidst hjerte med ydmyghed. Det, som er fuldkomment og optimalt, er at kombinere både de åbenlyse og de overførte profetiske traditioner (al-sunnan al-nabawiyah). Hvis det er ikke muligt at kombinere de to, er det bedre at værne om ydmygheden i hjertet for Skaberen, Den Højtærede, i bønnen (al-salaah), og forene muslimerne. Dette er bedre end at opfylde de ydre kvaliteter (al-hadiy al-thaahir), som ikke sig selv indeholder de oprindelige/grundlæggende kvaliteter, som er det primære. Det skyldes, at opfyldelse af det ydre (al-hadiy al-thaahir) er sekundært [ikke formålet i sig selv] (maqsuud lighayrih). Det primære er vigtigere end det sekundære, når der opstår uoverensstemmelse mellem dem. Når det kan lade sig gøre, er det dog mere fuldkomment og bedre at forene mellem dem.
Den store lærd, al-Kashmiiri al-Hanafiy skriver i (al-´urf al-shadhi sharh sunnan al-Tirmidhi ; 1/235; forlag: Mu’assat Duhaa): ”at stille sig i lige rækker er obligatorisk (wajib) for imamen, som det også bliver nævnt i (al-dar al-Mukhtaar), og undladelse af dette er (makruuh tahriiman). Ibn Hazm nævnte, at det var obligatorisk (fard), og det man skal måle efter er hælene (al-ki´ab). Hvad angår det, som nævnes i al-Bukhari, at hælene skal røre hinanden. Nogle har ment, at dette er rigtigt, men det, som er sandt, er, at det er en overdrivelse fra beretterens side. Det korrekte er derfor, at man ikke skal fokusere på dette, men i stedet koncentrere sig om det, som skaber ydmyghed”.
Allah, Den Højtærede og Ophøjede, er bedre vidende.
Svar på andet spørgsmål
Der er intet i Loven (sharii´ah), der forbyder, at man tager børn med til moskéen. Tværtimod er dette anbefalet (mustahab), hvis de er nået den alder, hvor de kan adskille mellem det rigtige og forkerte (mumayazuun). Årsaget til dette er, at de derved kan vænne sig til at udføre bønnen (al-salaah) og vokse op iblandt religiøse omgivelser, hvor muslimerne mødes for at tilbede Allah, Den Ophøjede. Derefter kan dette blive til en del af deres identitet. Dette skal dog ske under ansvar for, at man lærer dem den passende opførsel og forbyde dem at støje til irritation for de bedende og fjolle rundt i moskéen. Denne belæring af børnene skal dog ske med blidhed og nåde. Og man skal tale med dem med stor tolerance uden at gøre dem bange og skabe angst i dem. En aggressiv fremtoning hos de voksne i moskéen overfor børnene kan skabe en negativ reaktion, idet de kan blive stødt og angste for dette sted. Hvilket ikke er hensigten. Hensigten er derimod at skabe kærlighed i dem for dette sted, således at deres hjerter bliver afhængig af Allahs, Den Ophøjedes, Hus. Hvilke vil være i overensstemmelse med beretningen om de syv, som Allah dækker med Sin Skygge. Blandt de syv er manden, hvis hjerte er afhængigt af moskéen. Moskéen er derfor et sted, som er fyldt med nåde, gavnligheder og velsignelse.
De lærde har tilladt, at man tager børn med i moskéer ved henvisning til adskillige beretninger. I blandt disser beretninger finder vi en beretning overleveret af al-Bukhari og Muslim i deres autentiske samlinger. Denne beretning er fra Abu Qatadah al-Ansaariy, må Allah være tilfreds med ham, der sagde, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham og sin familie, udførte en bøn (salaah), mens han holdte [sit barnebarn] Umaamah, datter af Zaynab. Den store lærd Ibn Hajar har skrevet i (fatih al-barii; 1/592; forlag: Daar al-ma´rifah):” af dette har man udledt, at det er tilladt for børn at gå ind i moskéen”.
Imam Ahmad, Abu Dawuud, Al-Tirmidhi, Al-Nisaa’i, Ibn Majah, Ibn Habbaan og al-Haakim har overleveret på vegne af Bariidah, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: ”profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham og sin familie, holdte tale, da al-Hassan og al-Hussein, må Allah være tilfreds med dem begge, kom gående og vaklende i røde klædedragter. Så gik sendebuddet, Allahs velsignelse og fred være med ham, ned fra (al-minbar) og bar dem begge, en på hver side. Derefter gik han tilbage til (al-minbar) og sagde: ”Allah talte sandt, da han sagde: ”Jeres penge og jeres børn er sandligt en prøvelse for jer”, for da jeg fik øje på de to drenge, mens de gik og vaklede, kunne jeg ikke vente, så jeg afbrød min tale og gik ned til dem”. Jævnfør disse to beretninger og andre, har de lærde udledt, at det er tilladt at tage børn med i moskéen. Og man har undtaget fra dette, de børn, som ikke kan stoppe deres fjolleri efter, at de har fået det at vide. Og selv i sådan et tilfælde bør opfordringen ske med blidhed og nåde.
Og Allah, Den Højtærede og Ophøjede, bedre vidende.
På dansk af oversættelsesgruppen – Fatwa fra dal-alifta.org
Må man recitere Koranen før fredagsbønnen?
Recitation af Koranen før fredagsbønnen
Spørgsmål
Hvad er reglerne for at recitere et kapitel af Koranen hver uge før fredagsbønnen og fredstalen (al-khutba)? Og er dette tilladt?
Svar af doktor Ali Goma Mohammed
Allah Den Højeste bevilger personen som reciterer Koranen en høj rank og råder muslimer til at recitere Koranen og forstå dens mening. Han, Den Ophøjede, siger:
”Din Herre ved sandeligt, at du [Muhammad] står (i bøn) næsten to tredjedele af natten eller halvdelen af den eller en tredjedel af den, og (således gør) en gruppe af dem med dig. Og Allah beslutter [længden af] natten og dagen. Han vidste, at I [Muslimer] ikke vil være i stand til at gøre det og har vendt sig til jer i tilgivelse, så recitér, hvad der er let for [jer] af Koranen. Han vidste, at der iblandt jer vil være nogle, som er syge og andre rejsende gennem landet søgende [efter noget] af Allahs generøsitet og andre kæmper for Allahs sag. Så recitér, hvad der er let fra det og etablér bønnen og giv zakah og giv et oprigtigt bidrag til Allah. Og hvad end godt du fremsætter for dig selv, så vil du finde det hos Allah. Det er en bedre og større belønning. Og søg Allahs tilgivelse. Allah er sandeligt Tilgivende og Barmhjertig. [surat al-Muzammil, vers 20]
Vores Mester, profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde, ”Læs Koranen, for den vil sandelig komme på Dommedagen og gå i forbøn (shafii´an) for dem, som reciterer den. Recitér de to lyse nogle, al-Baqarah og aali ‘imran, for på Genopstandelsens Dag vil de komme som to skyer eller skygger, eller to fugleflokke i ranke, og bede indtrængende for dem, som reciterede dem. Recitér Surat al-Baqarah, for derigennem er en velsignelse og afvigelse fra den er sorg, og den beskytter mod magi” [Imam Ahmed inkluderede det i sin Musnad og Imam Muslim i sin Sahih]. Abu Umaamah berettede, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham sagde, ”Læs Koranen, for Allah, Den Højeste, torturerer ikke en person, som memorerer, forstår og handler i henhold til Koranen.”
Allah har forberedt en stor belønning til enhver som lytter til Koranen. Abu Huraira berettede, at profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde, ”Enhver, som lytter til blot ét vers fra Koranen, vil opnå en dobbelt belønning. Og Koranen vil være et lys på Genopstandelsens Dag for enhver, som reciterer ét vers fra Koranen” [Ahmed inkluderede den i sin Musnad]
Islam anbefaler recitering af Koranen i alle dage, især om fredagen ved at recitere surat al-Kahf. Profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde, ”Enhver, som læser surat al-Kahf om fredagen, vil et lys mellem ham og (Ka’baen), skinne for ham” [Al-Baihaqi i Shu’ab al-Iman]. Det er anbefalet at recitere Koranen flydende og med en behagelig stemme. Profeten, Allahs velsignelse og fred være med ham, sagde: ”Forskøn Koranen med jeres stemmer, for en behagelig stemme forøger sandeligt skønheden af Koranen” [Al-Haakim i Al-Mustadraq].
Konklusion
Der er ingen indvendinger mod at recitere Koranen i moskeer om fredagen før fredagsbønnen. Det er en god gerning, som bringer folk sammen med det formål at recitere Koranen, således forberede dem til at udføre ritualerne for fredagen. Og Allah, Den Ophøjede, ved bedst
På dansk af oversættelsesgruppen – Fatwa fra dar-alifta.org
Må man ofte og mange gange fremsige velsignelse
for profeten?
Fremsige velsignelse for profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham
Spørgsmål
Må man ofte og mange gange fremsige velsignelse for profeten (salaah ´alal nabiy), Allahs velsignelser og fred være med ham?
Svar
Af Dr. Ali Goma Muhammad
Det at fremsige velsignelse for profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, er blandt de bedste handlinger, der bringer en tættere på Allah, og blandt de fornemmeste dydige handlinger. Dette har hjemmel i både Koranen, sunnah og ved konsensus (ijmaa´) i det muslimske fællesskab.
I Koranen, siger Allah, Den Ophøjede: ”Allah og Sine engle velsigner profeten. I, der tror, fremsig velsignelse for ham og send en (freds-)hilsen.” (al-Ahzaab, vers 56)
I beretningerne (al-sunnah) om profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, finder vi masser af beretninger, der omhandler dette: heriblandt de to følgende blandt mange:
Hadith af Ubay bin Ka´b, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: ” Allahs sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham og sin familie, plejede, når den første tredjedel af natten var omme, at rejse sig op og sige: ”I mennesker! Ihukom Allah, ihukom Allah. På den dag hvor lyden (fra hornet) tuder, og bliver efterfulgt af endnu en lyd. Døden vil komme med alt, hvad den indebærer, døden vil komme med alt, hvad den indebærer. ”Ubay bin Ka´b beretter, at han sagde til Allahs sendebud: ” jeg fremsiger mange velsignelser for dig. Hvor stor en del af mine bønner skal være bøn om velsignelse for dig? ”Hvorpå profeten svarede: ” så meget du vil” Jeg sagde: ” en fjerdedel?” Han svarede: ”så meget du vil, men hvis du øger, vil det være til gavn for dig”. Så sagde jeg: ” halvdelen?” Han svarede: ”så meget du vil, men hvis du øger, vil det være til gavn for dig”. Så sagde jeg: ”to-tredjedel?” Han svarede: ”så meget du vil, men hvis du øger, vil det være til gavn for dig”. Så sagde jeg: ”skal jeg i hele min bøn fremsige velsignelse for dig” Han svarede: ” i så fald vil dine bekymringer forsvinde, og dine synder vil blive tilgivet.” (berettet af al-Tirmidhi og al-Haakem, og begge har erklæret, at beretningen er autentisk)
Aws bin Aws, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Allahs sendebud, Allahs velsignelse og fred være med ham og sin familie, sagde: ” den bedste dag er fredag, på den dag blev Adam, fred være med ham, født og på den dag døde han. Og på den dag vil lyden (af hornet) tude, og på den dag vil alle dø. Derfor fremsig velsignelse for mig på den dag, for jeres”bøn om velsignelse” vil blive præsenteret for mig.” Derefter sagde de til sendebuddet: ”hvordan vil vores bøn om velsignelse for dig blive præsenteret for dig, når jorden har fordøjet dig (altså efter din død)?” Han svarede: ”at Allah, Den Ophøjede, har gjort det forbudt for jorden at spise profeternes kroppe, Fred være med dem alle.”(berettet af Ahmad og Abu Dawuud, og Ibn Khuzaymah har erklæret beretningen for værende autentisk, og ligeledes har ibnu Habbaan og al-Haakem).